Jeg har et meget mærkeligt forhold til fodtøj.
Man hører tit kvinder sige ( med lidt stolthed i stemmen), at de er afhængige af sko. Helt sex and the city.. nu er vi SÅ feminine og lækre, at vi ville dø for et par Manolo Blahnik agtige.
Jeg synes oftest at de er nogle overgearede skinker, der åbenbart skal gemme sig bag et par røvdyre sko for at føle sig sexede. Ja, jeg indrømmer, at jeg vender øjne og tænker DÅSER!
Men.. jeg elsker jo sko. Ikke fordi de skal være dyre eller noget specielt mærke, men der er bare nogle sko som jeg forelsker mig i. Og jeg forelsker mig virkelig. Jeg kan få sommerfugle i maven og tænke at jeg da ikke kan leve uden dem i mit liv.
Nogle få gange møder jeg disse sko. Eller det vil sige nogle få gange om året. Jeg forelsker mig oftere i sko end i mænd. Siger det mere om mig eller om mændene i Kbh?
Nå men lige nu er jeg forelsket.. og måske ender det ikke lykkeligt denne gang. Disse smukke Opening Ceremony Bumper Boots burde allerede stå i min lejlighed, men to ting er imod vores forhold. De er møgdyre og jeg har ikke fundet dem i min størrelse. ØV!
Så indtil videre er jeg ulykkelig forelsket.. Snøft.
