Lang vej hjem

Jeg er tit flov over at være dansker. Især når DF og andre politiske partier laver forskelsbehandling eller ekskluderer mennesker alene pga deres religion eller fødested.
Puha.. jeg får ondt helt ned i maven.

Jeg er faldet over den danske sanger/rapper/reggae-dude Wafande og han er sgu lidt fantastisk.
Tag lige et par minutter og lyt til denne her sang.. og ikke mindst hans konklusion;



Vi må tage kampen op.

For ung til børn

I dag skulle jeg hente min nevø i hans vuggestue. Vi var på vej ud af lågen, da han løb og jeg råbte staaaaaands.
En mand stopper nevøen og siger at han skal vente på sin mor. Nevøen råber manden ind i hovedet, at det ikke er hans mor, men at jeg jo er Line.
Som om, at det var det dummeste manden kunne sige i verden(egentlig ret sejt af den lille nevø på 2).
Mandens reaktion var, at sige til mig: at han da også syntes, at jeg så alt for ung ud til at være moren. Han smilte lettet og gik videre.
Hi hi..
Nu skal det lige siges, at jeg er 28 :-)
Jeg synes at det her var en fantastisk oplevelse på flere niveauer:

1. Manden troede at jeg var 20 eller yngre og havde allerede stemplet mig som en del af de unge mødre. Puha.. han blev lettet da jeg bare var barnepasseren.
Det må jo betyde, at jeg så virkelig ung og frisk ud. Det er et kæmpe plus - for føler mig mindst som en 80 årig i dag.

2. Manden kunne godt se, at jeg er 28 og han mente alligevel at jeg er for ung til det der med børn. Kæmpe kodyl plus!!
En del af mine veninder har børn eller ønsker dem i den nærmeste fremtid. Der er jeg ikke. Jeg synes børn er fantastiske og jeg elsker alle de små børn jeg kender, men jeg er også glad for at aflevere dem tilbage igen.
Jeg føler, at jeg er for ung til at få børn. Der er så mange ting i mit liv lige nu som jeg holder af og en af dem er min egoistiske frihed. Jeg gør hvad jeg vil - når jeg vil. Den mulighed har jeg ikke med et barn.
Det er ikke sådan, at jeg slet ikke vil have børn - næ.. jeg glæder mig faktisk til den dag jeg skal være mor. Men jeg glæder mig også over, at det ikke er nu.
Så tak fremmede mand.. jeg er nemlig alt for ung til at have et barn :-)

Another Redhead

Karen Elson udgiver i dag sit debutalbum "The Ghost Who Walks". Hun er utrolig smuk, har en fangende stemme og er gift med Jack White = hun er sej.
Jeg har kun hørt nogle enkelte numre fra pladen, men jeg overvejer stærkt at hun skal blive en del af min musiksamling.
Lyt selv og se hvad du synes:



På en eller anden mærkelig måde minder Karen Elson mig om dette fantastiske nummer:

Sumpede Søndag

Puha... Tmænd er nu en mærkelig tilstand.
På den ene side føles det som om, at min hjerne er pakket ind i vat og på den anden side er det som om, at min krop og sjæl pludselig er blevet over følsom. Altså ikke overfølsom overfor noget specielt - mere at alle følelser bliver lidt større.
Alt er utrolig sjovt, utrolig hyggeligt eller utrolig sørgeligt. Og når følelserne ikke er i bølgegang, så vil kroppen bare gerne ligge i fosterstilling på sofaen og hjernen føles mere tom end ens mave.
Mystisk oplevelse når man tænker over det..

Men igår holdte jeg en morsom fest, så det er helt i orden at være søndagszombie i dag.

Jeg håber, at du har haft en dejlig søndag. Måske har du været til karneval.. måske ligget lig på sofaen eller spist en jordbærkage. Alt er godt - for vi har fri i morgen :-)




En dejlig søndagssang.

Ich bin ein Berliner

Jeg har sommerfugle i maven.
Solen skinnede i dag og det duftede lidt af sommer. Jeg prøvede at glæde mig til sommer i Kbh, men sommerfuglene handlede om noget helt andet.
Jeg glæder mig SÅ meget til Berlin.
Jeg elsker den by - intet mindre.
Denne sommer skal jeg derned i en uge med nogle søde mennesker, og så skal jeg derned igen i efterårsferien. Det er slet ikke nok, men bedre end ingenting.
Det er som om, at alt bare er lidt bedre i Berlin.

Maden...

Festerne...

Solopgangene...

Kunsten...



Sushien...




Tag mig til Kreuzberg lige nu.. Bare smid mig af ved Görlitzer Bahnhof - så tager jeg den derfra.

Mors dag?

I min familie fejrer vi ikke mors dag. Ligesom at vi heller ikke fejrer fars dag, Valentinsdag eller andre dage opfundet af blomsterindustrien.
Engang spurgte jeg min mor,om hun gerne ville have en gave på mors dag. Hendes svar var, at hun hellere ville have blomster eller gaver, hvilken som helst anden dag i løbet af året.
Jeg har sgu egentlig en ret sej mor :-)

I sing as the bird sings

Jeg har været inde og se Forårsudstillingen på Charlottenborg.
Det er jo en censureret udstilling, hvor kunstnerne bliver inviteret til at udstille og det bliver anset for at være en stor anerkendelse, hvis man kommer med.
Jeg har været derinde de senere år. Det giver et meget godt billede af, hvad der er fremme lige nu + der er altid nogle fede værker i mellem.
Meeeeeeen i år. Hmm.
Jeg synes det var lidt tamt. Utrolig meget i samme genre og utrolig meget, hvor jeg lidt stod og tænkte "jeg er ikke helt med" eller "hva satan handler det her om?".

Jeg er til kunst der vækker følelser. Kunst der endten provokerer mig eller bevæger mig.
Det var der ikke mange værker, der gjorde på Forårsudstillingen. Dog var der et, som var super fedt.
"I sing as the bird sings" lavet af Kristina Kersas.
Det er videokunst, når det er bedst. Jeg vil ikke fortælle, hvad det handler om eller lignende. Det vil være for overfladisk og ikke sigende nok.
Det skal opleves.

CPH: LITT

I går deltog jeg i et arrangement, som var en del af Københavns Litteraturfestival CPH: LITT.
Jeg vidste ikke, at KBH nu også har en Litt. festival, men det har vi åbenbart haft de sidste 3 år?!
Jeg var til en dobbelt koncert med Moi Caprice og Sterling. I pausen var der en debat med de to forsangere, hvor de fortalte om deres skriveprocesser osv.
Det var en rigtig sjov oplevelse!
Festivallen havde slet ikke reklameret for det, så vi var max 50 mennesker. Det endte derfor med, at være en meget intim oplevelse.
Det sjove var, at der var en tosset og meget engageret fan til stede. Han stod helt oppe ved scenen og gik helt bananas.. headbangede og skrålede med på alle sange.
1. Det plejer ikke, at være disse bands der tiltrækker de tossede fans.
2. Vi var så få, at den tossede fan talte med musikerne og råbte jo nærmest højere end dem - på trods af mikrofoner.

Udover den sjove fan, så var det to rigtig gode koncerter. Jeg har aldrig været vild med Sterling, men hold da op de overraskede. Forsangeren sprang rundt og lavde den vildeste fest. Sejt.
Moi Caprice er altid et hit live.



Jeg sluttede aftenen med, at smutte med min ven på bar. Meget dumt, når man nu skal op kl. 6.15 og undervise. Puha. Never again.
Men det er som om, at øl smager bedst når man ikke må drikke dem!