Attack of The Flying Eggs.

I aften var jeg i biffen for, at se Tim Burtons sidste hit Alice in Wonderland. Det var med blandede følselser jeg tog ind og så den. Alice i Eventyrland var min yndlings historie da jeg var lille. Jeg havde en tegnefilmsudgave(vhs selvfølgelig), som var helt tyndslidt. Jeg drømte om at være Alice.. male hvide roser røde og være til te-selskab med Hattemageren. Og nu skulle jeg så se det hele visualisieret af endnu en yndling. T. Burton.
Min indre Burton-fan: Meget fantastisk film. min Alice-fan: Det var ok.Jeg manglede skak, roser og lidt mere morskab end uhygge.
Mon der kommer en 2'er.. Bag Spejlet?!




Nå, men så til min egen lidt underlige Alice-oplevelse.
Eften filmen stod jeg på gaden og tog afsked med min søde veninde. Pludselig lyder der nogle meget mærkelige klask-agtige lyde. To æg er blevet kastet - så de næsten ramte mig. Vi kigger forvirret rundt og kan ingen se.. gaden er tom og der er ingen grinende teens, som man nu kan forvente i sådan en situation.
Vi løb rundt for at lede efter synderne, men ingen var at finde. Syret!