For nogle år tilbage var Myspace det forum i cyberspace, hvor jeg kommunikerede med mine venner. Her fik man besked om arrangementer, hørte musik, flirtede med fyre, skrev til vennerne og designede sin side.
Pludselig kom Facebook og alle forsvandt på nær nogle få.
Jeg er selv afhængig af Facebook og tjekker min konto dagligt, så det er ikke fordi at jeg er meget bedre selv. Men jeg er sgu begyndt at savne Myspace..
Jeg kan godt lide, at man kan sidde og nørde med sin side, uploade billeder og lure på musikprofiler.
Problemet er bare, at jeg er helt alene på Myspace. Et socialt forum uden venner er altså en lidt tom fornemmelse.
Så det her er en opfordring: Kom tilbage kære venner!
Myspace er ikke så skide personligt og man kan være venner med alle - også dem man slet ikke kender i virkeligheden. Man skal ikke udstille sig selv så meget som på Facebook og man bliver ikke på samme måde konfronteret med folks idiotiske statusopdateringer om vejret, fest, fodbold, mad, tmænd og børn.
Myspace er meget mindre luren og meget mere musik.
Det kan du da ikke sige nej til!
En stor og en lille
14 år siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar