I dag skulle jeg hente min nevø i hans vuggestue. Vi var på vej ud af lågen, da han løb og jeg råbte staaaaaands.
En mand stopper nevøen og siger at han skal vente på sin mor. Nevøen råber manden ind i hovedet, at det ikke er hans mor, men at jeg jo er Line.
Som om, at det var det dummeste manden kunne sige i verden(egentlig ret sejt af den lille nevø på 2).
Mandens reaktion var, at sige til mig: at han da også syntes, at jeg så alt for ung ud til at være moren. Han smilte lettet og gik videre.
Hi hi..
Nu skal det lige siges, at jeg er 28 :-)
Jeg synes at det her var en fantastisk oplevelse på flere niveauer:
1. Manden troede at jeg var 20 eller yngre og havde allerede stemplet mig som en del af de unge mødre. Puha.. han blev lettet da jeg bare var barnepasseren.
Det må jo betyde, at jeg så virkelig ung og frisk ud. Det er et kæmpe plus - for føler mig mindst som en 80 årig i dag.
2. Manden kunne godt se, at jeg er 28 og han mente alligevel at jeg er for ung til det der med børn. Kæmpe kodyl plus!!
En del af mine veninder har børn eller ønsker dem i den nærmeste fremtid. Der er jeg ikke. Jeg synes børn er fantastiske og jeg elsker alle de små børn jeg kender, men jeg er også glad for at aflevere dem tilbage igen.
Jeg føler, at jeg er for ung til at få børn. Der er så mange ting i mit liv lige nu som jeg holder af og en af dem er min egoistiske frihed. Jeg gør hvad jeg vil - når jeg vil. Den mulighed har jeg ikke med et barn.
Det er ikke sådan, at jeg slet ikke vil have børn - næ.. jeg glæder mig faktisk til den dag jeg skal være mor. Men jeg glæder mig også over, at det ikke er nu.
Så tak fremmede mand.. jeg er nemlig alt for ung til at have et barn :-)
